Skoleprogram 2023
Book gratis billetter til CREATE skoleprogrammet 2023
Indskolingen
Havets sang – film og animation
Vi ser Havets sang om den lille Silke der elsker vand. Hun elsker at bade og hun svømmer som en fisk. Faktisk har hun det kun godt, når hun er i vandet, for hun har altid eksem, som klør så væmmeligt. Far og mor er bekymrede og går til lægen med Silke, og han mener at vide, at hun er allergiker. Men mystiske ting foregår, og en delfin, en hund og en gammel, for længst afdød, sørøver-oldefar får betydning. For Silke er slet ikke som alle andre børn - og slet ikke da hun hører havets sang…
»Havets sang«, der frit bygger på Bent Hallers bog »Silke - en forvandlingshistorie« fra 1991.
Efter filmen deles klassen ind i små grupper, som prøver kræfter med at få en fisk til at bevæge sig med stop motion.
Alder/målgruppe:
0.-1. klasse
Tid:
Onsdag den 1. februar kl. 8.30.-10.00 og 10.30-12.00
Fredag den 3. februar. kl. 8.30.-10.00 og 10.30-12.00
Sted:
Svinget 1, Bibliotekets mødelokale